Ibrugtagning
- Kontrollér netspændingen! Strømkildens spænding skal stemme overens med angivelserne på el-værktøjets typeskilt. El‑værktøj til 230 V kan også tilsluttes 220 V.
Tænd/sluk
- Kontrollér, at du kan trykke på tænd/sluk-knappen uden at slippe håndtaget.
Når du skal tænde el-værktøjet, skal du trykke på tænd/sluk-knappen (2).
For at låse tænd/sluk-kontakten (2) skal du holde den nede og samtidig trykke på låseknappen (3).
For at slukke el-værktøjet skal du slippe tænd/sluk-knappen (2) igen. Ved låst tænd/sluk-knap (2) skal du først trykke på den og derefter slippe den.
Forvalg af slagtal
Med indstillingshjulet til forvalg af slagtal (1) kan du forvælge slagtallet og ændre det under arbejdet.
Det nødvendige slagtal afhænger af materialet og arbejdsbetingelserne og kan bestemmes ved et praktisk forsøg.
Det anbefales at reducere slagtallet, når savklingen føres ind mod emnet og ved savning i plast og aluminium.
Savklingens slagtal kan indstilles i seks trin, hvilket gør det muligt at tilpasse skærehastighed, skæreydelse og snitbillede til det materiale, der skal bearbejdes.
Trin | Slagtal ca. | Anvendelse/materiale |
---|---|---|
1 | 800 | Metal |
2 | 1300 | Metal, snævre kurvesnit |
3 | 1800 | Snævre kurvesnit |
4 | 2200 | Kurvesnit |
5 | 2600 | Kurvesnit |
6 | 3000 | Standardsnit, hurtige snit |
Ved længere tids arbejde med lavt slagtal kan el-værktøjet opvarmes kraftigt. Fjern savklingen, og lad el-værktøjet køle af ved at køre i ca. 3 minutter med maksimalt slagtal.