Driftstilstande
- Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el‑værktøjet.
Pendulregulering indstilles
Pendulreguleringen, der kan indstilles i fire trin, muliggør en optimal tilpasning af skærehastighed, skæreydelse og snitbillede til materialet, der skal bearbejdes.
Med indstillingshåndtaget (8) kan du også indstille pendulreguleringen under drift.
Trin 0 | ingen pendulregulering |
Trin I | lille pendulregulering |
Trin II | middel pendulregulering |
Trin III | stor pendulregulering |
Det optimale pendulreguleringstrin til den pågældende anvendelse kan findes ved at udføre et praktisk forsøg. Herunder gælder følgende anbefalinger:
- Vælg et tilsvarende lavere pendulreguleringstrin, eller slå pendulreguleringen helt fra, jo finere og pænere snitkanten skal være.
- Slå pendulreguleringen fra ved bearbejdning af tynde materialer (f.eks. metalplader).
- Arbejd med mindre pendulregulering i hårde materialer (f.eks. stål).
- I bløde materialer og ved savning af træ kan du arbejde med maksimal pendulregulering.
Indstilling af geringsvinkel (se billede E)
Fodpladen (7) kan ved geringssnit svinges op til 45° til højre eller venstre.
Spånbeskyttelsen (17) kan ikke benyttes ved geringssnit.
- Tag afskærmningen (12), spånbeskyttelsen (17) og glideskoen (14) af.
- Løsne skruen (18), og skub fodpladen (7) let i retning mod savklingen (10).
- Til indstilling af præcise geringsvinkler har fodpladen stoppunkter til højre og venstre ved 0° og 45°. Sving fodpladen (7) i den ønskede position iht. skalaen (19). Andre geringsvinkler kan indstilles vha. en vinkelmåler.
- Skub herefter fodpladen (7) i retning mod netkablet, indtil den ikke kan komme længere.
- Spænd skruen (18) igen.